Udenrigspolitik

Den danske regering skal forfølge danske interesser i udenrigspolitikken.

Danske interesser handler om suverænitet og økonomi.

At sikre dansk national selvstændighed på lang sigt er udenrigspolitikkens fremmeste formål.

Danmark har brug for at indgå politiske og militære alliancer med andre venligtsindede lande for at kunne beskytte sin status som et selvstændigt land, hvor danskerne kan leve frit og selv bestemme over deres liv.

Udenrigspolitikken skal desuden sigte på at forbedre rammerne for frihandel globalt, økonomisk vækst og øget velstand i Danmark.

Danmark er en handelsnation med stor produktion og vareudveksling med omverdenen. Danskernes velstand er afhængig af adgang til udenlandske markeder for danske produkter og import af varer og råstoffer fra udlandet.

Sikkerhedspolitik

Danmarks sikkerhedspolitik har til formål at sikre, at danskerne kan leve i tryghed i deres eget land uden risiko for angreb udefra eller indefra, og at danske virksomheder og deres ansatte kan operere frit i en globaliseret verden.

I en overskuelig fremtid bør dansk sikkerhedspolitik have tre fokuspunkter:

1. Truslen fra islam i Danmark og globalt
2. Truslen fra Rusland
3. Truslen mod den fri bevægelighed for skibe, fly og mennesker globalt

Truslen fra islam

Truslen fra islam skal imødegås på flere fronter samtidig.

For det første skal risikoen for terrorangreb fra herboende eller tilrejsende muslimer i Danmark reduceres ved at stoppe for al asylbehandling i Danmark. Der skal stilles krav til alle udlændinge om selvforsørgelse, og kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom.

Disse tiltag kan ikke stå alene, men vil reducere risikoen for fatale terroranslag fra muslimer på dansk jord.

Grænsekontrollen skal effektiviseres, og udviste skal umiddelbart forflyttes fra dansk territorium om nødvendigt ved at leje faciliteter under ordnede forhold i et andet land.

Vores efterretningsvæsener skal gives gode arbejdsforhold og mulighed for at samarbejde med andre landes sikkerhedstjenester om at afdække og imødegå trusler.

Beredskabet skal forbedres ved at indkalde flere værnepligtige og uddanne flere til at påtage sig opgaver i beredskabet i tilfælde af alvorlige anslag mod danskeres sikkerhed. Beredskabet skal også tilføres flere ressourcer, og beredskabsplaner skal øves og koordineres med både politi og civile myndigheder.

Danmark har siden 2002 bidraget militært til krigene i Afghanistan, Irak, Syrien og Libyen.

Det har ikke entydigt øget danskernes tryghed eller bidraget til at sænke truslerne mod Danmark og danske interesser.

Danmark bør afslutte sine engagementer i krige i Mellemøsten, Asien og Nordafrika, som i bund og grund er interne muslimske opgør og ikke berører danske interesser mere end perifert.

Truslen fra Rusland

Under Putins ledelse er Rusland blevet mere aggressivt og ekspansionistisk. Rusland udgør ikke nogen konkret trussel mod dansk territorium eller dansk selvstændighed, men Danmark risikerer at blive inddraget i en konflikt, hvis Rusland krænker andre Natolandes grænser.

I Arktis har Danmark stærke interesser, som ikke er sammenfaldende med Ruslands. De danske territorier i specielt Østgrønland er udsatte, og danske farvande i Arktis kan i realiteten med det nuværende militære beredskab hverken forsvares eller hævdes.

Danmarks interesser over for Rusland forsvares bedst gennem dialog og forhandling. Danmark har ingen egen interesse i at fastholde sanktioner overfor Rusland, men blot at fjerne dem kan være et fejltrin. Derfor bør Danmark understøtte bestræbelser på at nå forhandlede løsninger på konflikterne mellem Ukraine og Rusland.

Gennem NATO bør Danmark gentage forsikringen om, at alle medlemslande står bag garantien i artikel 5 om, at et angreb på et Natoland er et angreb på alle.

For at gøre Nato-garantien til de baltiske lande, som har truslen fra Rusland tæt på, troværdig, bør Danmark i løbet af få år genopbygge et slagkraftigt mobiliseringsforsvar og gennem en væsentlig forhøjelse af forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP modernisere og udbygge både hær, flåde, flyvevåben og den militære efterretningstjeneste.

Truslen mod den fri bevægelighed

Danske interesser hænger nøje sammen med den fri verdenshandel og mulighederne for en fri og effektiv vare- og persontransport globalt.

Den danske sikkerhedspolitik bør derfor – både diplomatisk, med militær tilstedeværelse og gennem internationalt efterretningssamarbejde – prioritere en indsats, der kan imødegå trusler mod skibe, fly og mennesker i internationalt luftrum og farvand.

Den danske flåde skal derfor kunne deltage i aktioner langt fra hjemlige kyster for at bidrage til at løse denne opgave, og hær og luftvåben skal ligeledes have kapacitet til at deltage i denne slags operationer.