Kim Hinrich
Hvem er Kim

Hvem er Kim Hinrich




Jeg er en 57 årig mand med 3 voksne drenge og gift med Lotte som har en voksen datter.


Bosiddende i Ramløse siden 1989.


Jeg har været sælger hele mit liv, og i de sidst 17år som leder i det private erhvervsliv, hvor jeg bl.a. har arbejdet som Nordisk salgschef, Europæisk Business manager samt Country Manager i en amerikansk virksomhed.


I dag arbejder jeg som Salgs- & divisionschef i en fransk handelsvirksomhed i København.

Livsværdier og holdninger

For mig er det vigtige i livet, at man tager vare på sit eget liv, og tager ansvar for sine handlinger, store som små.


Jeg mener, at vi selv bedst ved hvad der er godt for os, og ikke skal dikteres, hvordan vi skal leve vores liv.


Vi skal ikke umyndigøres og puttes i kasser som ikke passer til os og vores familie.


I dag blander både staten og kommunerne sig for meget i hvordan vi skal leve vores liv.
På mange områder fjerner de vores muligheder, for selv at vælge det som vi mener er godt for vores familie og os selv.


Vi skal have lov og frihed til at tage ansvar for vores eget liv, med de konsekvenser det så indebærer.

Jeg mener det er vigtigt at vi drager omsorg for de svageste i vores samfund.

Men vi skal ikke dele ud af den fælles kasse til folk som kan og burde klare kunne klare sig selv.


Vi skal passe på vores land og holde fast i de danske traditioner og værdier.


Vi skal ikke give plads til at fremmede kulturer erstatter den kultur og de værdier som danskerne har kæmpet hårdt for igennem mange, mange år.


Danmark er for danskere, og de mennesker som vil leve indenfor de rammer som Danmark er bygget op omkring.


Dette gælder både ytringsfriheden og ligestillingen mellem kønnene.

Vi skal lade flest mulig penge ligge i borgernes egne lommer, hvor de ligger bedst.


Derfor skal vi begrænse antallet af opgaver som staten, regionerne og kommunerne varetager.


Pengene skal derfor følge de opgaver som i dag varetages af staten, regionerne og kommunerne, således at borgerne selv kan bestemme om de vil gøre brug af et offentligt eller privat tilbud.


Dette bør gælde uanset om vi taler børnepasning, skoler, ældre pleje eller vores sundhedsvæsen.


Samtidig skal vi ikke beskatte for at få borgerne til at ændre adfærd, men i stedet for præmiere de borgere som eksempelvis ønsker at kører i EL-biler m.m.