Kim Hinrich
Jeg betaler med glæde min skat

Jeg betaler med glæde min skat

24. oktober 2021

Med mindre at pengene bliver fråset væk til unødvendige ting. Så er jeg ikke glad, men så føler jeg mig snydt.


Jeg vil undersøge hvordan vi får mest værdi for de penge som vi har til rådighed i Gribskov.


Det sker i hvert fald ikke med brandslukning, hvor man bare tilfører flere penge. Vi skal tage fat i årsagen, så vi kan få løst problemerne fra bunden, og ikke bare fortsætte med at symptombehandle.


Hvis nu f.eks. vores husholdnings budget der hjemme ikke hænger sammen, vil vi så automatisk bruge flere af vores hårdt tjente penge på det, før vi lige har tjekket om vi i virkeligheden bare køber for dyrt ind, planlægger dårligt, eller køber for meget ind, med madspild til følge?


Sådan skal det heller ikke være i vores kommunale budget. Vi skal tænke nyt og helt anderledes.


Nye Borgerliges motto ”Vi er ikke som de andre” siger det hele. Nytænkning. En logisk tilgang.

Mod til, med nye øjne, at gå helt i dybden og undersøge hvordan vi grundlæggende kan forandre og effektivisere, så pengene bliver brugt allerbedst på det vi alle ønsker, nemlig en bedre kernevelfærd.


Tænk hvis Gribskov ved hjælp af nytænkning, kan blive en af de bedste kommuner at bo i?


Jeg har boet i Gribskov siden 89 hvor jeg har opfostret mine 3 børn. Jeg kender til udfordringerne med at få børnene til og fra institution og skole, og selv kunne nå på arbejde.

Infrastrukturen skal helt klart optimeres, så vi kan får mere tid med vores familier. Skolevejene skal være mere trygge og med mulighed for en bedre offentlig transport.


Derudover ønsker jeg også vi får tiltrukket flere virksomheder til kommunen, så flere borgere kan arbejde i kommunen og spare tid på at pendle til København og omegn.

Den tid kan så bruges på familien og fritidsaktiviteter.


Jeg har 18 års erfaring som leder i det private erhvervsliv. Et firma går konkurs hvis man ikke har fokus på høj kundetilfredshed og en sund økonomi.

Byrådet har de sidste år ført en uansvarlig økonomi, der har kostet borgerne rigtig mange penge, og givet en dårligere service.


Jeg har tidligere været aktiv i politik i Helsinge, så jeg ved hvor meget ”blod, sved og tårer” det kræves at være i byrådet.


Jeg er din stemme for bedre kernevelfærd ud fra en ansvarlig og retfærdig økonomi.

Styrkelse af erhvervslivet så vi kan styrke vores økonomi.

Og ikke mindst meget mere inddragelse af borgernes ønsker, så vi kan føle os hørt og få mere frihed til at træffe vigtige beslutninger for og selv og vores familier.


Jeg håber at du vil stemme personligt på mig den 16. november, så vi samme kan få den kommune som vi alle sammen ønsker.