Kim Hinrich
Gribskov kommune skal have et erhvervscenter

Gribskov kommune skal have et erhvervscenter

8. november 2021

Gribskov kommune skal have en mere aktiv erhvervspolitik. Derfor mener jeg at vi skal oprette et erhvervscenter, hvor der er direkte adgang ind til kommunen for erhvervslivet i Gribskov.

 

Det vil være godt fordi, når man ser på SMV’s måling for Gribskov, så er adgangen til rådgivere hos kommunen rankeret meget lavt.

 

Et erhvervscenter er retfærdigt, fordi det vil lette adgangen ind til kommunen for nuværende og kommende virksomheder.

Virksomheder som er med til at skabe arbejdspladser i kommunen, så færre borgere skal pendle ud af kommunen, hvilket gør at de får mere tid sammen med deres familie.

 

Det vil være effektivt, for med et erhvervscenter bliver det nemmere for virksomhederne at komme igennem, og sagsbehandlingstiderne for erhvervstilladelser vil kunne reduceres.

 

Samtidig vil jeg også have oprettet et tværfagligt samarbejdsråd, som skal bestå af medlemmer fra virksomhederne, kommunen og lokalråd, som kan være med til at tiltrække nye virksomheder til kommunen.

 

Ligeledes skal samarbejdsrådet komme med forslag og anbefalinger til politikerne på hvordan vi kan udvikle vores erhverv i kommunen til gavn for både borgere og virksomheder.