Kim Hinrich
Fri selvtræning til vores ældre igen

10. november 2021

Fri selvtræning til vores ældre igen

Det er ikke retfærdigt at kommunen har fjernet muligheden for fri selvtræning, og oven i købet har sat prisen op, uden en rimelig begrundelse.

 

Det handler om at prioritere forebyggelsen, for det kan altid betale sig i længden.

Derudover øger den fri selvtræning både livskvaliteten og motiverer til mere træning, og ikke mindst viser vi respekt for de ældres frihed til selv at vælge, som generelt er en af mine mærkesager.

 

Det kan ikke være det store beløb i det samlede budget som der skal til for at åbne op for ordningen igen, og hvorfor ændre på noget som allerede fungerede?

 

Jeg vil arbejde for at Gribskov bliver forgangskommune i ældres livskvalitet.

 

Derfor skal vi støtte de ældre i at styrke, og bibeholde egne ressourcer, så længe som overhovedet muligt.

 

Med den nye ordning skal man tilmelde sig hold.

Det må være dybt demotiverende, og jeg er sikker på at det afholder mange fra at træne.

 

Forebyggende træning er altafgørende for at kunne vedligeholde og styrke sin krop. Især når vi bliver ældre.

 

Så selvfølgelig skal der være frihed så man fortsat kan vælge at træne lige præcis når man har en god dag.