Gittes hjemmelavet konfekt
Værd at vide før du går i gang

Hvor meget og hvor mange:
300g marcipan giver 40-50 stykker.
200g nougat giver 24 stykker.
Beregn 100g overtrækschokolade pr. 200g fyld.
Beregn revet skal af en økologisk appelsin til 150g marcipan.

Udskæring af nougat:
Det er bedst at udskære ved en temperatur på 15-20 grader.  Skyl kniven i koldt vand og tør den. Rør ikke for meget ved de sider, der lige er skåret.
Sæt stykkerne på et fad, kom noget film over og sæt dem i køleskabet til næste dag.  For at få 24 passende stykker ud af et stykke Odense nougat på 200g, skæres der efter følgende billede:

Overtræk af nougatstykker:
Det sværeste at overtrække med er den hvide chokolade. Den har en tykkere konsistens og er derfor svær at få vendt stykkerne hurtigt rundt i. De skal vendes hurtigt, for ellers begynder nougaten at smelte og blande sig med chokoladen.
For ikke at få problemer med at få vendt de sidste stykker rundt, så smelt ca. 50g mere overtrækschokolade end du har brug for.

Pynt:
Nougat stykkerne skal pyntes hurtigt, hvis det er pynt, som skal drysses på. Da nougaten kommer lige fra køleskabet, så stivner overtrækschokoladen meget hurtigt. Overtæk 2-3 stykker og kom så pynt på.
Marcipan stykker skal først pyntes når der er overtrukket 6-8 stykker.

Tilbage til forrige side...   Til toppen af siden...  

Sidst opdateret 01-01-2008

  

 

                     

E-mail | Opskrifter Gitte | Kirsebær | Konfekt | Baggrunde | Gittes links | Perler

|

Snydekoder | Skole Claus | Skole Jesper | Opskrifter Claus

¨